Olsker 29.1.06
 
Kære søster
Hjertelig tak for det kære brev , nu vil jeg gerne skrive meget , når jeg går i mit daglige arbejde , da  har jeg meget i tankerne at skrive om , men når jeg så engang kommer til at skrive da husker jeg ikke meget, nu kære søster har du jo alt været husmoder i et fjerdingsår, og mon deri alle de unges hjem bliver et eller andet, der ikke bliver nær sådan som vi forudbestemmer og tænker os det, men en ting er der som følger med når de gifter sig da lastes de , og når de dør da bliver de rost, vel ikke alle , men mange , du skriver at du ikke er rigtig rask, men vær nu forsigtig i denne vinterkulde at du ikke går for tyndt klædt nu i denne vinter fører du vist en rolig og stille tilværelse , thi der er jo ikke sådant at tage fat på i denne tid, men desbedre kan man få noget gjort i stand, thi den tid kommer da man får travlt i marken, dyrene og markarbejdet tager jo den meste tid for kvinden som for manden , vel at mærke når vi er landmænd, at dine kyllinger ikke har lagt æg før nu passer nok , sådan er det gået vore naboer , vi havde tidlig fødte kyllinger og de begyndte at lægge æg før november men så kom der en snevinter og det blev meget koldt , så holdt de op med at lægge æg en tid igen , men nu får jeg æg af hønsene igen, men ikke så flittig som jeg nk kunne ønske det , men jeg tror selv,at jeg har for mange høns til hønsehuset , så at de kommer til at stødde hverandre når de flyver ned om morgenen , men jeg indrømmer at hvem der boer nær ved skov hvor hønsene kan gå og rive i løv og smuld og der er jo altid så mange insekter som hønsene er glade for , da kan det godt betale sig at have høns , vi bor nær ved skoven, men hønsene skal gå over en ager før de kommer i skoven, og der rusker stormen og kulden i dem før de når skoven det tåler de ikke , megen indtægt af ejendommen har i vel ikke haft endnu , men blot i kan være raske da går det nok og når så blot I kan være heldig med dyrene , thi skal man være uheldig med kreaturerne det giver et stort tab  at få uheld og miste den halve besætning enten man ejer to køer eller tredive styks der regner jeg tabet er ens for alle når der ikke er så at det kan erstattes , jeg ved ikke hvorledes I har det på den egn om de plejer at have kreaturerne ulykkesforsikrede, thi her over er forening der strækker sig over hele landet , men hver sogn har sin formand det koster noget at være med , men i tilfælde at  man mistede en ko eller gris, da fik man jo hjælp til at købe for igen, noget stort uheld ar vi jo ikke haft med dyrene , men den ko som vi byttede os til fra skolen blevet syg lidt efter at vi fik den og var døden nær vi troede den nok skulle nok blive rask igen , at vi skulle kurere den selv men vi måtte gå til dyrlægen , havde vi gjort det straks da havde den ikke blevet så medtaget, medicin og dyrlæge blev knapt 3 kroner da koen blev syg tabte den helt mælken der var ikke spor af væske i patterne , og vi som var glade for at have fået os en nybær ko i stedet for Blomma der ikke kunne give meget mælk i de første tre måneder , men nu har Silkeduna (sådan hedder skolekoen ) fået kød på kroppen igen , den malker sådan omkring 18 pund mælk daglig , den havde jo ellers malket mere om den ikke var blevet syg , efter beregning skal den kælve midt i juni , der håber vi den bliver god igen , den sorte kommer vel så i august så har vi en 14 dage gammel kalv som vi købte på Hallegården som der skulle være til sommerterminen, så har vi to grise der var fire uger juleaften ,så har vi en strre gris der skal slagtes den skal bare skynde sig at blive fed når bare du Anna var så nær at du kunne hjælpe mig at lave pølse, Marie skulle have en 1/4 part af grisen men jeg skal salte og røge det for hende den 19. kørte Hansen til Rønne med to grise fra os mage til den store, da kørte jeg med, og blev i byen til dagen efter, da fikjeg kørt tilbage  med slagter Kofoed Klemensker, jeg fik så talt med Maria nu har hun alle sine drenge hjemme, så at hun har nok at gøre, det ser ellers ud til at være pæne børn, de tre er jo i skolen det meste af dagen, og så skal de jo også læse lektier Theodor var jo ellers på Assergård siden Mikkelsen døde, og skulle blevet der til marts, men Vesth er jo formand i sognerådet og sognerådet i Klemensker skulle så opgøre så mange regnskaber med ,Marie der skulle afhænde så mange ting til sognerådet og til den nye lærer, og kommer der jo altid så mange misforståelse som vi ikke kender, men lige meget, Westh gav så Theoder lov at flytte hjem til sin mor til jul , han havde ikke brug for ham mere , Theoder har dog ikke fået andet for sit arbejde end føden i de seks måneder han har været der , en pæn mand som Westh gerne vil være ,  skulle holdt sig for god til at jage drengen hjem til sin fattige moder når vinteren stod for døren , de havde også anket over  at Marie holdt drengene i bedre skole, men Johannes har friplads , og når Karl har gået i skolen i et år kan han vist også få friplads , og det eneste Marie kan give sine børn er en god opdragelse, og nutiden fordrer de jo også , at dem der vil frem må have oplysning , til marts skal Theoder begynde at arbejde hos en gartner, han skal alligevel have kosten hjemme , men det går nok , thi Marie bereder sig på at holde sparsomt hus , hun var heldig at få et hus med gårdsplads og have et pænt sted så godt som nyt , det har også vakt misundelse , men var også et rent held at det var at få købt , men nu vil vi håbe for dem , at det må gå dem godt da jeg var i Rønne købte jeg også tvist da jeg skulle have tøj lavet nu i vintertiden , mens her er tid at være inde , det første stykke bliver skjortetøj, fader skulle have to tre stykker , men Karl skulle have et helt sæt, de skjorter jeg syede til ham for et par år siden bliver for små når han bliver konfirmeret og så det næste stykke bliver med tvist og det bliver alle mulige slags , Peter Hansens , Espersens de skal have buksetøj vævet hos hør til deres drenge, Marie har også uldgarn der skal væves hos til bukser til Theoder , og så skal der jo noget godt tøj til Karl til udstyr, han har vokset godt det sidste år , og vokser jo mere endnu i disse ni måneder , ja kan i være venlige at finde en plads til Karl ikke længere fra eders hjem end at han kan besøge eder om søndagene og at han må betragte eder som sin familie og du kære søster vil hjælpe ham med sit tøj , thi man kan jo ikke sende et barn ud i verden uden der kan være et sted at han kan holde sig til han er jo en kraftig dreng , men et livligt gemyt , men når han kommer et sted hvor husbond synes om at folkene går i kirke og til møde da ville det jo være at foretrække , han har jo lovet at han vil aldrig bryde sig om tobak eller spiritus, det var også godt han ville holde ord, det var så det vigtigste at han får plads et helt år, han kan også udføre lidt malkning om det behøves thi han malkede jo med der hvor han var i sommers, og hvad han ellers ikke kan , det får han løre sig til sådan har vi andre jo måttet , kan det blive til noget at Karl kommer til at rejse , der vil jeg gøre mig udmage for at komme til at rejse med og besøge eder i to tre dage , der kan jo meget forandre sig inden den tid , men det kan dog ikke skade at tænke på fremtiden , sådan en rejse vil koste mig men det kunne blive den fornøjeligste tur jeg kunne tænke mig , jeg kan også fortælle at Peter Hansens fik dem en søn den 20. i denne måned det er den sjete dreng på rad , Hansine er hjemme i vinter og er pige hendes moder der har været meget dårlig i vinter , Sanne Funk ,Pilegård går hos lærer på kirkeskolen og skal øve sig da hun siden skal læse videre for at blive lærerinde , Julius Holm fik en lille pige kort  før jul ,og denskulle de have i kirken i dag , nu skal jeg også fortælle dig at vi har en dreng foruden Karl , den er også fra København det var en diakon der satte ham i pleje, hans moder var en der gik på arbejde , sidst vi hørte fra hende da lå på Boserup sanatorium ved Roskilde for brystsyge vi fik ham fra damperen det var vist den 24. september han er fyldt 5 år den gang, men jeg ved ikke når han fylder 6 år thi jeg har ikke fået nogle af hans papirer endnu, diakonen sender plejepengene hertil når tiden er kommen, det er ellers en flink fyr , han skal øves i at læse, men det går bedrøveligt , enten er han meget tung men ellers harhan ingen lyst, thi han kan ikke som man siger huske fra næse til mund , ellers herhjemme har vi som sædvanligt  , og fader er jo plaget med hoste som de andre vintre, smedearbejde er her jo intet , og ellers ude i kulden har han jo intet at gøre , dette kan vel kaldes et langt brev men nu husker jeg ikke mere , men så hilses I på det kærligste fra os alle hils også din mand gid i måtte vedblive at være raske og have det godt men når man er ene , da kan man leve som man vil .
I hilses engang til fra Ols.
Din søster Julie