Breve fra Marie Katrine Mikkelsen til plejesøster Anna Nicoline Bjørneboe
Olsker den 23.Maj 1902.

Kære søster
Hjertelig tak for dit kære brev, vi havde ikke tænkt at du kunne skrive så hurtigt, det glæder os meget at du har det godt, og du gav os lov til at ønske oplysning, for øjeblikket er der ikke noet særligt, du plejer jo altid at fortælle når du får prøvet noget nyt eller set noget , kun hvad din rejse kostede, og om du har fået pengene igen, kunne jeg nok have lyst at vide, og så vil jeg fortælle hvad nyt jeg kan huske, det første er at Henrik Hansens kone er død og begravet, hun døde den tirsdag morgen da du rejste fra skolen om eftermiddagen, jeg måtte derhen at hjælpe dem at vaske og løfte hende af sengen, Tirsdagen derefter stod begravelsen hos datterens på deres gamle hjem, jeg var kok og det gik godt, gildet var ikke så lille, fader kom ikke med han var så at sige næsten helt sengeliggende i den tid han har ikke været  helt rask siden  vi gik til alters store bededag, men nu ser det ud til, at han har overvundet det , nu er han som sædvanligt, kan arbejde, sove,spise. Så at jeg kan sige vi er raske alle, og her i vort nabolag er ingen sygelige, Peter Hansens kone er så rask i år, som hun ikke har været de sidste 3 år den lille unge er også meget rolig, kan sove næsten nat og dag, de havde ham i kirken 2. pinsedag hun bar ham selv, Marie måtte være fadder, og Julius Holm og den Lavris Hansen som der bragte dit klædeskab de to vare mandsfadder, barnets navn blev Ludvig Julius jeg blev ågså indbudt til at gå derhen om eftermiddagen som jeg også gjorde, jeg var hjemme at se om mandfolk og lukke kyllingerne ind, jeg har 13 med en høne og 11 med en høne jeg lagde en høne på 13 andeæg, en der ville ruge lagde jeg også på aneæg, den lå nogle dage en skøn dag jeg så om den, havde den knust æggene på 5 æg, jeg købte lidt flere æg, men gav den høne lov at gå ud, din høne var da så venlig at  ville ruge og er meget tro, når jeg får ællinger med de høner vil jeg ikke have flere rugehøner i å, endnu har hønsene ikke været indelukket i hønsegården, fader skulle først flytte ”ritiraden”hvilket sker i dag, for at hønsene skulle få det bedre, og ikke have alt det snavs at gå og sjappe i, jeg under dyrene alt muligt godt når blot jeg kan komme så vidt, de store grise ere blevne kørt til slagteriet, og de kom i så god pris som der kunne ønskes og så har vi 3 små, som vokser med tiden, alt går som vant sin jævne gang, vi havde vist sæden i jorden før du rejste, siden har det været skrækkelig ustadig vejr, markerne ee så fugtige, at der kan ikke udrettes meget, vi fik plantet roerne fredagen før pinse men da ved aften begyndte det at regne og om natten med,begge pinsedagene vare dog tørre, og om tirsdagen pænt vejr, til midt på eftermiddagen da begyndte regnen og varede ved til lidt over middag i går i dag har vi fint ”solevejr”, måske vi nu får varme efter at den væde, Georg har vi ikke hørt noget til, hans Bornholmerrejse har altså ikke blevet til noget dengang, måske han har været over i Randers, jeg skal skrive til ham i en af dagene, thi jeg er pligtig at skrive først, siden kan jeg jo vente at få høre fra ham, hvorledes at han har holdt pinse fra skolen i Klemens har vi ikke hørt noget fra siden du rejste, men vi håber at alt er ved det gamle nu har jeg jo så mange forskellige slags ting at påse at jeg ikke kan gå nogen steder uden vigtige ærinder på en kort stund, Peter Hansen har købt Hændrik Hâns hus, og der skal hans gamle forældre fra Tejn flytte op og bo, Hændrik Hansen flytter så til skomager Dams i Allinge som er hans datter, og der skal han have en stue at bo i og have sin mad hos dem, Petra Marker skal tjene på Magården i Rø det har hun også bedre af, det lille hus bliver nok stedse et hjem for gamle folk det er også et rart lunt lille hjem.

Nu må jeg nok slutte mit brev med mange kærlige hilsner til dig fra os alle i hjemmet.
                                                                                                               Din hengivne søster Julie