Splitsgård i Klemensker.Omkring lyngens rydningstid
I 1491 ejedes Splitsgård af en landsdommer ved navn Jep Splidh. I 1569 er der en kilde, der har ændret navnet til, ”splitz’’ og det er det navn Thurah i sit store værk fra 1746 henviser til. Navnet burde måske så være: Splidhsgaard.
Øst for Klemens Kirke.
Øst for Klemens Kirke.
S. C. A. Tuxen´s værk om landbrugets udvikling i Danmark, beskriver han i 1905 om Splitsgård: En Gård med Tilliggende af noget over 200 Tdrl. med mellem 28 og 29 Tdr. bornholmsk Hartkorn, beliggende noget Øst for Klemens Kirke, havde en Udstrækning af ca. ¼ Mill (knap 2 kilometer) i Øst og Vest, altsaa temmelig smal i Syd og Nord og grænsede mod Øst til Højlyngen.
En dårlig gård.
En dårlig gård.
Der var indtil 1839 forholdsvis lidt avlsjord, og en Del tarvelig skov og temmelig betydelig eng, en betydelig del var bortfæstet til husmænd, og den var almindelig anset for at være en stor, men en dårlig gaard. Efter datidens metode, blev den dreven paa den måde, at en Del af den bedste jord der lå nærmest gården, som kaldes Bygjord, fik al gødningen og blev avlet mest med rug og byg, i øvrigt ogsaa med ærter og havre. Den øvrige avlsjord blev aldrig gødet, den kaldtes Havrejord, derpaa blev kun sået havre, saa længe der vilde vokse noget, men det gav selvfølgelig et dårligt udbytte. Det gjorde man som regel i 3 Aar; saa blev jorden liggende en del år urørt, til græsning for kreaturerne også igen sået til med havre.
Primitivt landbrug.
Den gang dyrkede man en art grå havre, som var meget nøjsom, kun egnet til at dyrke på en mager jord; men den gav kun et ringe udbytte og kvaliteten var meget ringe. Man Havde kun få køer, 8 til 10 stk. men mange heste, meget normalt med 14 heste samt en del får. Man holdt også ungkvæg, som mest græssede på Højlyngen.
Den gang dyrkede man en art grå havre, som var meget nøjsom, kun egnet til at dyrke på en mager jord; men den gav kun et ringe udbytte og kvaliteten var meget ringe. Man Havde kun få køer, 8 til 10 stk. men mange heste, meget normalt med 14 heste samt en del får. Man holdt også ungkvæg, som mest græssede på Højlyngen.
Med denne driftsmetode blev indtægterne små, og ejeren Jens Jensen Kofoed og Margrethe Kirstine Pedersdatter, der overtog gården i 1829, som for øvrigt havde mange børn, kunne ikke klare gården længere, da det år for år gik økonomisk tilbage. I januar 1839 bliver gården solgt til Jacob Ancher Jespersen, født 1808 i Nexø og Marie Sophie Arboe, født i Rønne. Prisen for gården var omkring 7.000 Rigsdaler, gården var efter en brand i 1836 nybygget. Jacob Jespersen var en meget kendt i sognet, og en meget dygtig landmand. Han havde også del i skonnerten ”Vesete” af Rønne, sammen med konsul Arbo og købmand O. P. Rasch.
Andre drifts metoder.
Efter at gården i foråret 1839 blev overtaget af de nye ejere, blev hele avlsmetoden forandret, jorderne blev forbedret en del med gødning. Mælkeridriften blev efter den tids forhold udviet, dog uden at anvende noget særligt kraftfoder. Der bliv lagt meget an på at producere fint smør, så smør herfra blev i mange år anset for det bedste på Bornholm, og var meget efterspurgt af embedsfamilierne og de mere velhavende på Bornholm. Grundforbedringerne der blev foretaget var opdyrkning af en del overdrev og gravning af grøfter til at lede det sure vand væk.
Efter at gården i foråret 1839 blev overtaget af de nye ejere, blev hele avlsmetoden forandret, jorderne blev forbedret en del med gødning. Mælkeridriften blev efter den tids forhold udviet, dog uden at anvende noget særligt kraftfoder. Der bliv lagt meget an på at producere fint smør, så smør herfra blev i mange år anset for det bedste på Bornholm, og var meget efterspurgt af embedsfamilierne og de mere velhavende på Bornholm. Grundforbedringerne der blev foretaget var opdyrkning af en del overdrev og gravning af grøfter til at lede det sure vand væk.
Højlyngen deles.
Omkring 1850 blev en del af lyngen udlagt til plantning af træer og det øvrige delt, så at hver gård fik sin lod i forhold til det hartkorn, der vedrørte gården. Lyngloderne for Splitsgård, var på ca. 17 1/2 tdrl., senere er der af de tilgrænsende lyngloder fra 1871 til 1899 købt ydligere ca. 222 tdrl., som efterhånden blev opdyrket, ryddet for sten, drænet og merglet. Købesummen for disse lodder, hvoraf lidt var under opdyrkning, var ikke så stor, fra 20 til 100 kr. pr tdrl. af den uopdyrkede jord, bekostningen ved udgravning af moser og kær var meget mere. Det der voldte mest arbejde og det der kostede meget, var rydning af de store mængder af sten, både store og s En søn overtager gården.
Omkring 1850 blev en del af lyngen udlagt til plantning af træer og det øvrige delt, så at hver gård fik sin lod i forhold til det hartkorn, der vedrørte gården. Lyngloderne for Splitsgård, var på ca. 17 1/2 tdrl., senere er der af de tilgrænsende lyngloder fra 1871 til 1899 købt ydligere ca. 222 tdrl., som efterhånden blev opdyrket, ryddet for sten, drænet og merglet. Købesummen for disse lodder, hvoraf lidt var under opdyrkning, var ikke så stor, fra 20 til 100 kr. pr tdrl. af den uopdyrkede jord, bekostningen ved udgravning af moser og kær var meget mere. Det der voldte mest arbejde og det der kostede meget, var rydning af de store mængder af sten, både store og s En søn overtager gården.
Fra september 1864 overtager Jacob Ancher Jespersens søn, Otto Peder Herman Jespersen Splitsgård, først som bestyrer til foråret 1866, derefter 2 år som forpagter. Han var født 4. januar 1842 og gift 1. gang i 1868 med Barbara Kirstine Jespersen fra St. Almegård i Knudsker, født 1942 i Vestermarie, men hun døde allerede i 1873. Så bliver han gift 2. gang i 1875 med Nanna Marie Jespersen, også fra St. Almegård i Knudsker, født 1847 i Vestermarie. Barbara og Nanna var søstre og kusiner til Otto. Otto Jespersen køber i 1868 Splitsgård for 60.000 kr., heraf var !/3 beregnet for besætningen og eventaret. Efter salget af Splitsgård til sønnen, flyttedes til Rønne, hvor han købte faderens store gamle købsmandsgård på hjørnet af Krystalgade og Storegade.
Nye bygninger.
Gården var i rimelig god stand, men efterhånden som det dyrkede areal blev udvidet, blev det nødvendig med større bygninger, da der efterhånden kom til at mangle plads til avlen og besætningen. I 1872 byggedes en lade, som man mente var tilstrækkelig stor nok til til avlen efter udvidelsen af jordene. Den gamle lade blev bygget om, så den kunne rumme Heste og kvæg. Men dette var ikke nok længe, der var mangel på plads, så en udvidelse blev nødvendig.
Gården var i rimelig god stand, men efterhånden som det dyrkede areal blev udvidet, blev det nødvendig med større bygninger, da der efterhånden kom til at mangle plads til avlen og besætningen. I 1872 byggedes en lade, som man mente var tilstrækkelig stor nok til til avlen efter udvidelsen af jordene. Den gamle lade blev bygget om, så den kunne rumme Heste og kvæg. Men dette var ikke nok længe, der var mangel på plads, så en udvidelse blev nødvendig.
Der blev i 1883 da bygget en ny ko-, samt svinestald af kampesten og med pap tag. Materialet af sten til at bygge med, havde man masser af, efter opdyrkningen af jordene, så det var ligefrem godt at blive af med. Samtidig blev der også opført en lade, bygget af tømmer, med vægge og tag af spån. Der blev også i 1883 opført et nyt grundmuret stuehus med spåntag. Det gamle stuehus blev indrettet med centrifuge og en dampmaskine, så man kunne behandle mælken selv.
Det var det første af den slags på Bornholm til at behandle mælk på. Mælken blev behandlet på Splitsgårds egen centrifugemælkeri til ca. 1888, da blev mælken leveret til Bjørnedal Andelsmejeri i Klemensker.
Dygtige landmænd.
Ligesom Otto Jespersen far, Jacob Jespersen var en dygtig landmand, der fik forbedret Splitsgård, så var Otto Jespersen en helt ualmindelig dygtig landmand. Ikke nok med, at han drev Splitsgård godt, men købte og fik ryddet og opdyrket så meget af Højlyngen til god avlsjord, at han oprettede en hel ny gård.
Otto Jespersens yngste søn over tager Splitsgård.
Otto Peder Heman Jespersen fik med sin første hustru Barbara, 1 datter, Emma Sophie Jespersen, født 19. april 1869, samt 2 sønner Jesper Nicolai Jespersen, født den 11. maj 1871, og Jacob Ancher Jespersen, født den 29. juni 1872 og fik navn efter sin farfar. samt en datter med sin anden hustru Nanna, Signe Jespersen, født i 1877. Den ældste søn Jesper Nicolai Jespersen overtager den udskilte gård Lyngholt. Efter salget af gården til den ældste søn, flytter Otto Jespersen til Rønne.
Otto Peder Heman Jespersen fik med sin første hustru Barbara, 1 datter, Emma Sophie Jespersen, født 19. april 1869, samt 2 sønner Jesper Nicolai Jespersen, født den 11. maj 1871, og Jacob Ancher Jespersen, født den 29. juni 1872 og fik navn efter sin farfar. samt en datter med sin anden hustru Nanna, Signe Jespersen, født i 1877. Den ældste søn Jesper Nicolai Jespersen overtager den udskilte gård Lyngholt. Efter salget af gården til den ældste søn, flytter Otto Jespersen til Rønne.
Sidste generation.
Jacob Ancher Jespersen, døde den 21. december 1941. og var således den sidste generation af Jespersens slægten, der havde drivet Splitsgård. Han havde drevet Splitsgård på bedste måde, i sin faders og sin farfars ånd. Herefter bliver Splitsgård solgt for 200.000 kr. til Jens Peter Kofoed fra Nexø.
Jacob Ancher Jespersen, døde den 21. december 1941. og var således den sidste generation af Jespersens slægten, der havde drivet Splitsgård. Han havde drevet Splitsgård på bedste måde, i sin faders og sin farfars ånd. Herefter bliver Splitsgård solgt for 200.000 kr. til Jens Peter Kofoed fra Nexø.
Det var faderen Alfred Kofoed der forhandlede prisen med enken. Flere syntes der var en alt for høj pris, andre det modsatte. Enken flytter da til Snellemark i Rønne, her grænsede hendes have op til amtsmanden store parklignende have, og det morede hende meget at vise sine gæster denne flotte have.
Hun døde den 30. november 1968, og bliver efter eget ønske begravet i Lehngårds gravsted på Østerlars Kirkegård, medens Jacob bliver begravet i Splitsgård´s gravsted på Klemensker kirkegård.
John Højegaard, Klemensker Sogns Lokalhistorie.
