Emmy Kofod fortæller!
Min far var skrædder her i Klemensker, og havde egen forretning da jeg blev født.
Han hed Janus Andersen. Senere blev han postbud ,også her i Klemensker,og købte så ejendommen
”Egebjerg”, hvor jeg voksede op.
Da jeg var 19 år blev jeg gift med Hans Christian Kofod fra ”Bakkehuset”,og vi købte så ejendommen af mine forældre, og min far byggede hus i byen .Min mand var vejmand,og arbejdede som sådan helt til han blev pensioneret.
Jeg har altid været hjemmearbejdende,for vi havde 6 tdl. land avlsjord,og tre drenge, så det kunne nu godt holde mig beskæftiget hele tiden. Min ældste søn Bernt bor i Rønne, han er gift og har 3 børn, Gert er alene og bor i Vordingborg og den yngste Carlo bor i Svendborg, er også gift og de har 2 børn, de var hjemme og hjælpe mig med at flytte herhen, hvor jeg nu bor.
Som ung var jeg tjenestepige på landet, jeg var fire år i samme plads, nemlig på ”Vennershøj” fruen der var syg, hun havde tuberkulose, hun døde mens jeg var der, og blev kun lige omkring 25 år. Derefter flyttede jeg hjem, for at hjælpe mine forældre, min mor havde dårligt hjerte, og hun blev heller ikke gammel.
Egebjerg solgte vi for snart mange år siden, og flyttede til byen hos min far, han var efterhånden kommet dertil hvor han ikke kunne klare at passe alt selv, så jeg passede ham i ca. 3 år før han kom til at bo på ”Hjemmet”. Vi købte huset af far, da vi flyttede ind hos ham, og vi har boet der lige siden.
For 11 år siden mistede jeg min mand, og så skulle jeg jo selv passe både hus og have, det var en stor belastning, for jeg er nemlig født med en skavank, der gjorde at jeg altid har været halt, det kunne sikkert have været ordnet, dengang jeg var lille, men min far sagde, at han i alt fald ikke skulle have skåret i tøsen, havde det været i dag, havde det helt afgjort ikke gået sådan.
Jeg har en søster der bor i Årsdale, hun fylder 84 år næste gang, vi taler sammen i telefonen, men vi ses ikke så ofte mere, der er for lang afstand imellem.
Jeg syntes, jeg har haft et godt liv, stille og roligt, en god mand og gode børn.
Nu er jeg så flyttet her hen i nr. 20, så nu skal jeg prøve at få huset solgt, det er nok bare ikke så nemt i dag, men jeg håber det bedste.
Endnu laver jeg min mad selv, jeg bruger gåstol, men med god hjælp fra min søde hjemmehjælper, klarer jeg hverdagen rimeligt godt, jeg har dog et stort ønske, og det er, at der ikke bliver skåret så meget ned i vores hjemmehjælp, for jeg sytes ikke, det er for meget, at få gjort rent, bare en gang om ugen, og som det er nu, løber de stakkels damer meget hurtigt og kan slet ikke nå det, de egentlig gerne ville.
