Klemens Nordre Skole.
Den 23 September 1902

 

Kære søster Anna!

Jeg fik dit brev i går og vil nu skrive med det samme, for ellers kan det let trække ud når først det bliver udsat til en anden gang. Såvidt jeg kan skønne af dit brev er de nok ikke rigtig rare, men du skriver jo aldrig om den kære Bedste og de små Børn, om de er gode at komme tilrette med for konen, kan jeg nok forstå er lidt vanskelig, men når hun er svag så er det nok grunden til hendes pirrelighed, og så kan der der let falde ord som ej er vel overlagt, jeg mente ellers at hun bad dig om at være til støtte, og deraf tog jeg den slutning at du stod særligt godt hos hende. Vi talte jo mange gange om de folk og dannede os meninger og forestillinger om de forskellige personer, men de svarede måske ikke helt til virkeligheden, når du kom over til dem. Men alting tjener dem til gode som elsker gud, så er det vel også godt for dig med lidt modvind.

 

Det værste er jo hvis helbredet ikke vil være godt, men du må passe på at få så megen søvn som muligt og hellere give afkald på at gå til møde for en del, og i stedet tage den hvile du trænger så hårdt til. En ting til, indskrænk brevskrivningen til dem det kan være det samme med, og dit tøj må du se at få en sypige til at kante og reparere. Det kan jo ikke blive så stor en sum. Jeg skriver til dig som jeg ville sagt til dig hvis du sad i stuen hos mig.

 

Det har nok været generelt langsom med høsten hos eder, ligesom hos os bornholmere, men hos os gik det i en fart, når først vi kom i gang. Forrige mandag fik vi forårssæden i stak, pløjet til rug, og rug sat, og sæden indkørt, og høstgildet samme aften, så det gik rigtignok for sig. Så nu synes jeg det er en saga blot, at vi har høstet i år. Men det fyldte rigtignok ikke meget i hus, men det får vel flere end os at mærke.

Du spørger til Teodors gartneri, det har været temmelig dårligt, alt for tørt, så det blev ikke til meget. Jeg fik forresten heller ikke det ud af min have som ellers.

 

 Vi har det som sædvanlig en hel anstalt om morgenen med lektierne, når de drenge skal i skole. Karl er en lille sær dreng når han læser sine lektier. Han er så utålmodig, så det er tungt at have det vrøvl, og desuden får de store stykker for nu af Fru Andersen, så det falder svært nok. Johannes er den samme som tidligere hverken værre eller bedre. Edvard er en lille flink dreng, men der er mange der godt kan lide at drille ham, for han er flink til at svare og hans svar kan ofte være meget træffende. Men jeg er ikke så glad over det, for det bliver let til kærlighed som man siden skal tugte dem for. Og så er det de voksne at der giver anledningen, og det er jo ikke rigtig, for som man råber i skoven får man svar.

 

Josefine er så meget glad for ham men hun holder alt for meget kommers med ham, så det er meget uheldigt. Jeg kan jo ikke godt tugte når barnet bliver præget. Jeg har også ladet hende forstå at det ikke er heldigt.

Jeg tænkte vist på at vente til faders fødselsdag blev overstået, thi han tænkte du sendte ham nok et brev, så ville jeres breve ellers mødes. Og siden har som sagt de været optaget. Dengang vi var hjemme til faders fødselsdag sagde Julie at hun snart var træt af sine nabokoner, de trænger så ofte til hjælp i påkomne tilfælde, men nu bliver det længere jo værre. Det er galt med manden også, han går i seng. Nu skal jeg ud at lave os en kop the, og så spiser vi lidt af det brød, som har været en tur til slottet.

 

Kære søster jeg ser at amor er på spil, men hvad skal jeg sige dertil. Det eneste jeg ved er at han hedder Peter Raben, og det er lidt nok. Alderen passer godt nok, hvor meget du synes om ham, det skriver du ikke om, ej heller hans familie, og dem må han sagtens have omtalt, hvis han tænker på at fæste dig for livstid. Sagen er den at det er godt at gifte sig af kærlighed, men man kan nu engang ikke leve af kærlighed og kildevand. Det mindste man kan er at sætte bo og der må dog være et lille hus til en ko eller to.

 

Men er han en flot kavaler så kan han vel ikke gå som daglejer alle sine dage. Ser du jeg taler efter mit begreb. Og jeg mener som så, at skulle det blive så, at i bliver forlovede, så var det heldigst om han tog sig en anden plads til vinter. Måske han kunne have lyst til at tage en forvalter plads over på nordlandet af Bornholm, så vi kunne have den fornøjelse at lære vores vordende svoger at kende.

 

Du skriver efter en anbefaling, en sådan kan skrives på flere måder, alt efter hvad stilling man ønsker at indtage. Derfor beder jeg dig give lidt besked, hvis du kan. Jeg er i grunden meget ked over at du ikke gav tid lidt. Der har været pladser over på Sjælland for lærerinder til mindre børn, hvor der ikke stilledes store fordringer, og lærerinder er der i grunden for tiden meget bart om.

 

Husholderske Magrethe Jensen var hos os i torsdags. Hun fortalte at gamle sandemand Mogensen, som boede i Rønne og siden flyttede til sin datter, som var gift med Karl Andersen, og de var i gang med at bygge aftægtsstue til ham, men de var imens blevet uenige, og en morgen beder han sin datter pakke sine sager, for nu vil han flytte. Og om formiddagen kom 3 vogne fra Tingsted og hentede ham. Han havde indkvarteret sig hos en gårdmand. Men 3 dage efter ankomsten, en morgen da folkene var inde at spise deres frokost. Så gik den gamle sandemand hen og hængte sig i snore, liggende på knæ. Er det ikke skrækkeligt at et menneske kan være så.--

 

Jeg beder dig snart at skrive og fortælle mig lidt om din madmoder, hvorledes du synes om hende nu du kender hende noget mere og farmoder om hun er lige god, og hvilken af de små der er din yngling. Og den anbefaling skal du få, men hvis du kan så sig mig omtrent til hvad stilling du vil have den.

En hjertelig hilsen fra hele familien og din søster Marie