Historien om Bager Jensen
Provstegade 2, Klemensker

Af Bjarne Dam Jensen

Ifølge oplysningerne skulle ejendommen være bygget i 1926/27 af en skomagermester, Anton Nicolaj Munch.
Der er så skomagerværksted frem til midten af 1929, hvor nævnte skomagermester Munch dør. Ejendommen skødes til møllersvend Magnus Christian Jensen, og bagersvend Karl Viggo Pelle, den 10. juli 1929.
Om nævnte Pelle har tilknytning til senere bagermester Pelle i Rø, ved jeg ikke.

4. februar 1931, skøder Karl Viggo Pelle sin halvdel til Magnus Christian Jensen.
11. august 1933, sælger Magnus Christian Jensen til bager Laurits Christian Thorsen.
19. juni 1935, sælger Laurits Thorsen til bagermester Julius Jensen, min farfar, som så den 6. oktober 1945, sælger til mine forældre, Elly og Fredly Jensen, som driver bageriet til og med 31. december 1978.

Min far går på pension, den 31. december 1978. Min mor som er 12,5 år yngre end min far, kører bagerforretningen videre som udsalg, med brød fra Hjarne´s Bageri i Østermarie, til og med 30. marts 1988. Mine forældre bliver boende i ejendommen efter lukningen af butikken.

Min far dør den 1. september 1997 – samme dag som prinsesse Diana – uden sammenligning i øvrigt.
Min mor bliver boende indtil 1. oktober 2000, hvor svigtende helbred tvinger hende til at flytte op i en af ældreboligerne ved siden af de gamles hjem. Her bor hun indtil hun afgår ved døden den 26. december 2001.

Inge og Helmuth Grønvall købte ejendommen af min mor. I dag ejer Svend Kristian Mortensen ejendommen, som han købte i maj måned 2012.

Mine bedsteforældre drev bageriet fra 1935 til oktober 1945.
Min far stod i bagerlære i Svaneke, og kom så til Klemensker som bagersvend hos sin far.
Jeg tror nok de var lidt bekymrede for, hvordan det ville gå, når far og søn skulle arbejde sammen. Min bedstefar var kendt for at have et rimelig heftigt temperament. Det er måske fra ham, at jeg har arvet mit!!! Men det gik vist ellers godt. Jeg tror min far var god til at lade Julle (bedstefar) bestemme, og så ellers bare indrette sig.

Bedstefar bestemte i bageriet og bedstemor stod for forretningen. Så kom min mor som juleassistance, hos mine bedsteforældre der i starten af fyrrerne. Og åbenbart har ham bagersvenden, ikke kunnet holde sig fra den unge pige i huset. De blev kærester, og senere gift den 4. december 1943. Min mor var kun 19 år da de blev gift, og min far var lige blevet 32. De fik en søn, Svend Erik, året efter. Desværre døde han meget tidligt efter fødslen. Det var før kuvøserne. Året efter fik de min søster Dorit i november 1945. Der gik hele 5 år, før guldklumpen (Bjarne) kom.

Mine bedsteforældre lavede ikke de store forandringer i bageri og forretning.
Ovnen var meget gammeldags indrettet. Så i 1949 besluttede mine forældre at investere i en ny ovn. Ovnen blev købt hos fabrikken Strømmen i Randers, som sammen med murermester Larsen installerede (murede) den nye ovn. I den mellemliggende periode kunne de så ikke producere brød/kager. Det købte de derfor hos bagermester Didriksen i Rønne (Det senere Rothe´s Konditori). Så i den periode var butikken et bageriudsalg. Hvad min far så lavede i den periode, er jeg faktisk ikke helt klar over. Han har måske/sikkert gået til hånde hos ovnbyggerne.

Ellers gik arbejdet selvfølgelig med at bage brød og kager, og for min mors vedkommende, at sælge det. Min far havde et STORT problem. Han var absolut ikke morgenmand. Et arbejde, hvor man skal stå op to gange hver dag (også efter middagssøvnen) er godt nok ikke det smarteste. Så han blev ALDRIG helt vild med bagerjobbet og nok en væsentlig grund til, at jeg ikke blev bager.
Og jeg blev heller aldrig nogensinde forsøgt presset til det. Så respekt for det.

Min mor var absolut en KÆMPE KNOKLER i det foretagende.
I en lang periode, havde de ikke bagersvend. I den periode, stod min mor op samtidig med min far og begyndte i bageriet. Det har været klokken fire om morgenen/natten!!! Bagefter videre op i forretningen og passe den sammen med, den unge pige i huset. Efter lukketid, kunne hun så tage sig af regnskaber, husligt arbejde med videre, samt forberede næste dags produktion. Den var nok ikke gået i dag. Men min mor var altid meget glad for sin bagerbutik, så hun så kun positivt på det. Men, hun blev godt nok slidt op. Hun var meget hårdt plaget af SLIDGIGT de sidste år.

Der har også været en del bagersvende og anden medhjælp gennem årene. 
Jeg kan ikke huske dem alle sammen, så derfor vil jeg blot fremhæve nogle få, som i den grad satte deres aftryk. Vi havde en bagersvend, Holger Mortensen som boede i Hasle. Han var der i mange år, indtil han købte bagerforretning i Allinge. Han købte Løsebæk Bageri, som i dag forlængst er lukket, ligesom et hav af bagerforretninger rundt om på øen er blevet det. En anden bagersvend som jeg vil nævne er, KARISMATISKE Eigil Kjøller fra Rø. Alle med bare en lille smule kendskab til fodbold, kendte Eigil.
Han havde vist på et tidspunkt, bornholmsrekorden for antallet af dømte kampe, på et år. Han var godt nok en meget speciel PERSONLIGHED. Han var absolut faglig dygtig. Men, havde især ”lidt” problemer med at komme til tiden om morgenen/natten.

Jeg kan huske min mor plejede at sige; ”han giver os to glæder om dagen – når han kommer, og når han går”. Min mor havde også gennem årene, mange unge piger i huset/forretningen. De første år, de havde forretningen, var de unge piger, nærmest nogen, hun selv havde gået i skole med. En af de unge piger, jeg kan huske var, Kirsten Hansen (senere Dam) fra Skyldvang. Mange i Klemensker området husker især Kirsten fra Kroen, hvor hun var tjener i mange år.

Landruter
Før i tiden, havde mange forretningsdrivende, bagere, slagtere med videre landruter, hvor man kørte rundt ude på landet og solgte sine produkter. Vi havde en landrute, om fredagen, som kørte i mange år. Når jeg blev lidt større, fik jeg også lov til at køre med. Man kunne IKKE komme i nærheden af bageriet, eller andre steder, hvor min far var, uden at man blev sat til at sjødda nad. Det gjaldt stort set alle, ja selv repræsentanter som kom for at sælge noget, blev ”næsten” sat til at pudse plader. De skulle fa….. ikke stå der uden at sjødda nad. Men som sagt kørte man i mange år, disse landruter.

Som en lille sjov ting, kunne nævnes, at flere af kunderne havde det, man kaldte kontrabøger. Heri blev indført kundens køb, og så afregnede man en gang om måneden, eller for nogle, en gang i kvartalet. Tænk sig, kontrabogen, lå hos kunden, blev så taget med hjem på månedens/kvartalets sidste dag, talt sammen og med igen næste gang, og afregnet. Det var da, hvad man kunne kalde for TILLID, kunde og forretning imellem.

Senere startede de så også en rute op, om lørdagen, som kørte i den anden ende af sognet. Det var en god landrute, som indtjeningsmæssigt også var god. Den stoppede med, at min far måtte lade sig indlægge på sjøgestauan (sygehuset) Han havde i mange år, lidt af problemer i spiserøret, som bevirkede, at han havde svært ved at synke maden. Det blev ved god hjælp af en ny læge i Tejn, doktor Henriksen, så heldigvis afhjulpet. Han sørgede for at min far fik den hjælp, han skulle have.

Han fik det rimeligt hurtigt bedre, så han kunne genoptage bagerkarrieren. Der kom, kan man roligt sige, mere SUL på kroppen. Det stoppede så lørdagsruten, og senere stoppede så også på grund af tidernes skiften, fredagsruten. Det kostede så også en kunde i forretningen. Doktor Thorn kunne ikke acceptere min fars lægeskifte, og proklamerede, at de aldrig ville handle hos Bager Jensen igen. Og han holdt ord, de handlede aldrig hos Bager Jensen igen.

En anden ting, jeg vil nævne, var levering af brød til Kirsten Kofoed i Årsballe. Her leverede mine forældre brød til i mange år. Mine forældre fik et rigtig godt forhold til Kirsten i Årsballe. Kirsten var/er jo en dame med sine meningers mod, og hjertet på rette sted. Så det blev til et langvarigt og godt forretnings samarbejde.

I gamle dage, var der 3 bagere i Klemensker.
Mens jeg kan huske det, Bager Jensen, Bager Beyer, og småkagebageriet, Bager Svendsen. Der var faktisk et rigtig godt kollegialt forhold, mellem de tre bagermestre. Min far og Beyer var de mere ”almindelige” bagere, mens Svendsen jo var et småkagebageri, med produktionen rettet mod salg til andre forretninger. De var også som personer ret forskellige. Svendsen var vist nok kendt for et rimelig heftigt temperament. Der gik visse skrøner om f.eks. kransekager der røg i luften, hvis det ikke gik som Svendsen ville. Men sammen og især til fester gik de tre herrer vist nok temmelig ”til den”, og befandt sig godt i hinandens selskab.

Desuden husker jeg Beyer som et ualmindeligt sødt og rart menneske. Jeg husker især en meget tidlig vintermorgen, hvor min far ikke kunne finde sneskovlen. Den havde sønneken vist desværre kommet til at smide væk. Så blev jeg vækket der meget tidligt om morgenen og sendt over til bager Beyer for at låne deres skovl. Jeg kan huske at Beyer synes det var synd for mig. Sådan var han, et godt menneske. Beyer solgte forretningen til Hartvig Poulsen.

Forretningen kom så til at hedde, Hartvigs Bageri. Her blev forholdet mellem de to bagerforretninger noget mere kold og forretningsbetonet. I stedet for at samarbejde, blev det nok til mere konkurrence, hvilket bevirkede at begge forretninger begyndte at have søndagsåbent. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvem der var skyldig i hvad, men blot konstatere, at forholdet nok aldrig blev helt godt.

Jeg gik i 8. og 9. klasse sammen med deres datter, Bente. En sød pige, som senere blev gift med Bøje Andersen, søn af Inga Andersen, som gik i skoleklasse og senere var veninde med min mor gennem hele livet. Sådan er livet trods alt, fyldt med finurligheder.

Noget af det sidste jeg vil ind på, er de forretnings kollegiale forhold i Klemensker.
I de første mange år, solgte brugser og købmænd overhovedet ikke bagerbrød. Det ændrede tiden på senere. Både brugsen og købmanden undlod jo, så længe det nok overhovedet var muligt, at sælge decideret bagerbrød. Men det kunne de IKKE blive ved med at holde fast i.

Ulf Rønne Hansen forlod uddeler posten i brugsen, og startede forretning på den nye tankstation, Texaco. Han var jo tvunget til at skulle leve af sit salg, og solgte naturligvis også brød. Resten af butikshandelen, er så gået, som den er. Dengang leverede bagerne også til forskellige institutioner, De Gamles Hjem, skolen med videre. Bagerne skiftedes med at levere i et kvartal ad gangen.

En anden ting jeg husker var; telefoncentralen, som lå i Nygade.
Det var før telefonen blev fuldautomatiseret. På centralen var der jo ansat en del damer. Det skete jo ind imellem, at de blev kagesultne. Så var gode råd jo dyre. De ringede ned til bágerkonnan og beklagede deres nød. Ingen havde mulighed for at forlade pladsen. Så gik begge parter samtidig, og mødtes midtvejs, samtidig med at centraldamerne ”holdt” bagerens nummer. Den var nok ikke gået i dag!!!

Det var sådan nogenlunde som jeg husker historien om, Provstegade 2 (Bager Jensen) Mange har været indover gennem de mange år. Jeg er så heldig, at min kære moster (Grethe Hansen) heldigvis stadig er i fuld vigør, blandt andet aktiv formand for pensionistforeningen. Hun har været på denne jord i godt 18 år længere end jeg, og er også derfor, brugt som HUSKER.

Min morfar og mormor havde kun de to piger, Elly og Grethe, så derfor har jeg stadig et meget tæt forhold til den gren af familien. Min far var én ud 11 søskende + et bonus barnebarn. Han mistede så to søskende undervejs. Min farmor (bedstemor) nåede at føde 13 børn, knokle som en besat og blev alligevel 94 år. Hun var en ualmindelig sød dame.

Jeg håber, at nogen kan have glæde af mine skriblerier.
God læselyst – Bjarne bagara

Bjarne Dam Jensen
Landmandslyst 13 * Osted
4320 Lejre